Ønsker vi at bryde mønstre, er vi nødt til at forstå os selv og forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør. Det gælder både i vores parforhold og kærlighedsforhold, over for vores forældre, i arbejdslivet og sammen med venner.
Jeg kan hjælpe dig med at finde frem til det svar, der kan give dig ro i krop og sjæl, så de mønstre, du måske sidder fast i, bliver brudt.
- Jeg lærer, når jeg lytter - og forstår, når jeg spørger.
Samtalen om alt det, der er vigtigt i vores liv, og som er omdrejningspunktet for at lære hinanden at kende, betyder meget for mig.
Tør vi tale med hinanden og ikke mindst lytte til hinanden, har vi fået en gave. Det gør os åbne for muligheder og knytter os tættere sammen.
Mange samtaler ender ofte uforløste, og vi kan sidde tilbage med en følelse af at "det var jeg ikke værd. Det jeg havde på hjertet var ikke vigtigt nok til at jeg kunne fastholde den anden i det, der er vigtigt for mig". Det kan vi opleve i vores parforhold, i forholdet til vores forældre eller med veninder og venner, der har alt for travt med at fortælle i stedet for at lytte.
Jeg er selv drevet af samtalen. Jeg har selv alt for mange gange oplevet det uforløste. Derfor er det vigtigt for mig at skabe et miljø, hvor du er i centrum for samtalen, og hvor din historie er vigtig og har en værdi for dig.
Når vi oplever at gøre os selv sårbare, får talt om det der f.eks. kan have med skam, manglende anerkendelse og forståelse at gøre, i et trygt rum, med et menneske overfor os som lytter, spørger og hjælper os med at hele, så kan vi komme videre og starte vores rejse i et befriende rum af liv og nye muligheder.
"Kære Kristine
Du er så mega skarp. I dit arbejde med de unge, er du bare så god for dem.
Du får virkelig samlet op, og uden dig havde vi ikke klaret den.
Tusinde tak."
- Kollega i et ungeforløb
"Tak for at være så rummelig, stærk og åben. Du har været en kæmpe klippe og støtte/hjælp."
- Deltager i et coaching forløb
"Vil bare lige sige, at du er en fantastisk terapeut."
- Klient i individuel terapi
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes